Tavshedspligt

Bornholmske Flygtningevenner

Venner skaber integration og venskaber

Tavshedspligt for frivillige

Som frivillig i Bornholmske Flygtningevenner har man skærpet tavshedspligt på linje med offentligt ansatte.

Det betyder, at man ikke må viderebringe oplysninger der vedrører:

• Race

• Religion

• Etnicitet

• Seksuelle forhold

• Strafbare forhold

• Væsentlige sociale problemer

• Misbrug af nydelsesmidler

• Helbredsforhold

Oplysninger af denne karakter må hverken videregives til egen familie/venner, offentligt ansatte, f.eks. flygtningens sagsbehandler eller lærere/pædagoger eller andre frivillige.

Det man ser / oplever, når man besøger en flygtning, og det en flygtning evt. vælger at betro én, må altså ikke under nogen omstændigheder viderebringes til andre, og det er strafbart at gøre det.

En frivilliggruppe eller et netværk af frivillige kan udelukkende udveksle oplysninger om rent praktiske ting, f.eks. hvad man konkret har lavet sammen med flygtningen eller hjulpet med.

Eks.: Jeg har i dag hjulpet XX med at købe babyudstyr. Vi var i Jysk og i Føtex.

Er der nogen der kan hjælpe med at hænge lamper op i soveværelserne?

Oplysninger om, hvordan man har oplevet stemningen i en familie, hvad man har fået fortalt om flygtningens baggrund o. lign. er underlagt tavshedspligten.

Eks.: XX virkede ked af det da jeg besøgte familien i går. Hun fortalte at hun tit tænker på sin bror, der blev skudt da han forsøgte at forhindre at hun blev voldtaget.

Hvis man bliver betroet traumatiske ting fra flygtningens baggrund må man sige til den pågældende, at man ikke selv kan hjælpe, og så henvise til den der kan (læge eller sagsbehandler, der kan tilbyde henvisning til professionel behandling)

Hvis man som frivillig får svært ved at rumme sin viden, f.eks. om en flygtnings traumatiske baggrund, skal man kontakte frivilligkonsulenten for at få hjælp.

MEN HUSK: Hvis man har mistanke om - eller overværer - vold mod eller misbrug /misrøgt af børn under 18 år har man pligt til at underrette de sociale myndigheder. Hvis man ikke føler sig sikker på, hvordan man skal agere skal man altid kontakte Frivilligkonsulenten.

Kopi af Pjece

 

Tavshedspligt i frivilligt socialt arbejde

Denne pjece henvender sig til organisationer, der beskæftiger sig med frivilligt socialt arbejde. Hensigten med den er at give jer konkrete oplysninger om relevante regler om tavshedspligt, som I må have kendskab til, så I kan tage højde for dem i den daglige organisering af det frivillige arbejde.

Pjecen henvender sig også til den enkelte frivillige, som ønsker at sætte sig ind i, hvordan han eller hun kan forholde sig til de konkrete situationer, hvor tavshedspligten er aktuel.

Vores hensigt er at give dig en kort indføring i begreberne tavshedspligt og "selvpålagt" tavshedspligt. Samtidig skal pjecen skabe klarhed over hvilke organisationer, der er omfattet af Lov om offentlighed i forvaltningen, Lov om retssikkerhed og administration og Lov om social service. Disse love regulerer administration og forvaltning i offentlig virksomheder, men også i mange selvejende institutioner, foreninger og organisationer. Pjecen fortæller endvidere om de love og paragraffer, I som organisation skal være bekendt med om tavshedspligt, administration og forvaltning med videre. Sidst i pjecen finder I en række punkter, I som organisation bør overveje, når I skal tage stilling til tavshedspligt i jeres frivillige arbejde.

Redaktionen af pjecen er afsluttet i december 2003.

 

Hvad er tavshedspligt?

Begrebet tavshedspligt har rødder flere forskellige steder. Fra den lægelige verden kender vi lægens tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, patienten giver lægen, og som patienten udelukkende har givet med det formål at blive helbredt for sine lidelser. Præsten tilbyder sine sognebørn sjælesorgssamtaler, som er omfattet af præstens tavshedspligt. I offentlig forvaltning gælder forvaltningslovens regler om tavshedspligt, og helt grundlæggende kan man tale om en etisk eller moralsk tavshedspligt mellem to mennesker - en fortrolighed, der forudsætter en "uudtalt" aftale om tavshedspligt.

 

Formål

Uanset hvilke rødder tavshedspligten har, er formålet med den at beskytte det menneske, der afgiver personlige oplysninger med henblik på at få hjælp til at løse sine helbredsmæssige, sociale eller følelsesmæssige problemer, eller at beskytte offentlige interesser. Denne pjece vil afgrænse sig til at omhandle tavshedspligt i relation til medmennesker.

 

Princip

Tavshedspligt indebærer, at fortrolige oplysninger ikke gives videre til uvedkommende. Tavshedspligt skal være pålagt ved lov, for at der kan blive tale om sanktioner, hvis tavshedspligten brydes. Hvilken sanktion eller straf, der kan blive tale om, beskrives i samme lov, som pålægger tavshedspligten.

 

Hvad indebærer tavshedspligten?

At have tavshedspligt betyder, at man ikke må give fortrolige oplysninger videre til uvedkommende. Det er f.eks. brud på tavshedspligten, når man røber fortrolige oplysninger til en nærtstående ven eller pårørende, når man fortæller det i en snæver fortrolig kreds eller til nogen, der har lovet ikke at bringe oplysningerne videre.

Man kan endvidere overtræde tavshedspligten ved at udvise passivitet, f.eks. når man opbevarer fortrolige dokumenter på en så uforsvarlig måde, at uvedkommende kan få adgang til oplysningerne. Det svarer til uberettiget videregivelse af oplysninger.

Tavshedspligten omfatter alle oplysninger om personlige eller økonomiske forhold. Eksempler på private fortrolige oplysninger kan være oplysninger om race, religion, seksuelle eller strafbare forhold, helbredsforhold eller væsentlige sociale problemer.

 

Lovbestemt og selvpålagt tavshedspligt

I frivillige organisationer er der ikke tavshedspligt, som er pålagt ved lov. Den tavshedspligt, der skal udøves i de frivillige organisationer, er derimod en selvpålagt moralsk eller etisk tavshedspligt. I skal dog være opmærksomme på, at en række organisationer er omfattet af lovbestemt tavshedspligt - det kan I læse mere om i afsnittet Hvilke organisationer er omfattet af lovbestemt tavshedspligt? på side 7.

Organisationen har ansvar for tavshedspligten

Når en frivillig organisation ikke er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, må organisationen selv vælge at pålægge medarbejdere tavshedspligt om fortrolige oplysninger. Det er organisationens opgave at informere og eventuelt undervise sine medarbejdere, både ansatte og frivillige, så ingen er i tvivl om, hvordan de skal håndtere tavshedspligten. En organisation, hvor mennesker kan komme og tale om personlige forhold, vil hurtigt miste respekt i omverdenen, hvis brugerne erfarer, at deres fortrolige oplysninger er blevet fortalt videre. Derfor er håndteringen af tavshedspligt organisationens ansvar, ikke den enkelte frivilliges.

 

Motiver til selvpålagt tavshedspligt

Det, at der i visse tilfælde "kun" er tale om en selvpålagt tavshedspligt, medfører, at der vil være forskellige motiver hos den enkelte frivillige til at efterleve regler om tavshedspligt. Nogle frivillige overholder interne regler om tavshedspligt, fordi det er en regel, og fordi de ikke ønsker repressalier, hvis de bryder den.

Andre overholder tavshedspligten, fordi de respekterer organisationens ønske om at pålægge frivillige og medarbejdere tavshedspligt. De finder tavshedspligten i overensstemmelse med organisationens værdier.

Som frivillig bør man fra starten gøre sig klart, at man gerne vil yde et medmenneske hjælp uden at påføre det den omkostning, det er at få sit privatliv gjort offentligt - eller blive gjort til genstand for omtale. Som frivillig skal man være bevidst om, at man indgår i et "fortrolighedsrum" med brugeren af organisationens tilbud, hvor tavshedspligt er en absolut forudsætning for at opretholde fortroligheden.

 

Dilemmaer

Tavshedspligten rejser en række dilemmaer for organisationen og den frivillige. Som ved de fleste store spørgsmål i livet er svaret på spørgsmålet om tavshedspligt nemlig ikke et ja eller nej. Derfor kan man også argumentere mod en overholdelse af tavshedspligten.

Som frivillig kan man f.eks. komme i besiddelse af viden, som man har pligt til at oplyse det offentlige om . § 36 i "Lov om social service" pålægger: "den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller ned-værdigende behandling, eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen." Hvis et barn betror sig til en voksen i en frivillig organisation om omsorgssvigt, vold eller misbrug, kan den frivillige altså ikke dække sig under sin tavshedspligt, men skal informere kommunen.

 

Som frivillig kan man desuden stå i moralske eller etiske dilemmaer. Følgende to eksempler er beskrevet af Keld Brikner, der er filosof og tidligere har beskæftiget sig med tavshedspligt i det frivillige sociale arbejde:

 

1. En socialrådgiver, der er ansat i en kommunal socialforvaltning, er i sin fritid frivillig i en åben seksualrådgivningsklinik. En mand henvender sig anonymt til klinikken og fortæller, at han har lyst til seksuel omgang med små piger. Han fortæller, at han aldrig har gjort alvor af sine lyster, men at han frygter, han kan komme i situationer, hvor han ikke kan styre dem. Han får tilbudt samtaler, men dukker ikke op igen. Senere aflægger socialrådgiveren et hjemmebesøg fra socialforvaltningen hos en enlig mor med to små piger. Her møder hun manden fra rådgivningen igen, og han fortæller, at han er ved at flytte ind hos moderen og pigerne. Han genkender tilsyneladende ikke socialrådgiveren.

 

2. En frivillig fra Aids-linien har en samtale med en homofil, der er HIV-smittet. Manden betror den frivillige, at han går i byen i weekenderne og har samleje med dem, han møder. Han fortæller sine partnere, at han ikke er HIV-positiv, og han bruger ikke kondom. Han fortæller, hvem hans sidste partner er med navn og adresse og fortæller, at de planlægger at fortsætte forbindelsen. Rådgiveren appellerer til ham om at fortælle partneren om sin tilstand, hvilket han afviser.

 

Disse eksempler viser, at der kan være moralske dilemmaer i at overholde organisationens tavshedspligt.

Organisationens håndtering af dilemmaer

I organisationen kan man hjælpe sine frivillige med at håndtere dilemmaer ved at beskrive eksempler på de dilemmaer, som kunne opstå i organisationen, og pege på løsningsforslag.

Et eksempel er, at politiet retter henvendelse til det lokale krisecenter, fordi en mand har efterlyst sin kone. Den frivillige vagt kommer i tvivl om, hvorvidt hun skal overholde sin tavshedspligt, eller har pligt til at oplyse politiet om, at kvinden opholder sig på krisecentret.

Hvis der i organisation jævnligt opstår situationer, hvor det kan være vanskeligt for medarbejderne at håndtere deres tavshedspligt, kan organisationen med eksempler beskrive, hvordan disse situationer bedst håndteres. På den måde kan I sikre jer, at alle frivillige kender organisationens regler og har et tydeligt billede af, hvordan de i praksis skal overholde tavshedspligten.Hvilke organisationer er omfattet af lovbestemt tavshedspligt?

Lov om social service og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område beskriver hvilke forvaltningsområder, institutioner og organisationer, der er omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt, oplysningspligt og administrationsregler samt dele af offentlighedslovens bestemmelser.For at afgøre om en organisation er omfattet af disse regler, skal man kigge på tre forhold:

 

Driftsoverenskomst

Hvis din organisation er en privat eller selvejende institution, der har indgået en driftsoverenskomst med amt og/eller kommune, er den omfattet af Forvaltningsloven og Offentlighedslovens bestemmelser.

 

Opgavevaretagelse

Private er kun omfattet af Forvaltningsloven og Offentlighedsloven, når de efter aftale udfører en opgave for det offentlige. Det er ikke tilfældet, hvis en frivillig organisation har et tilbud, som er et supplement til de offentlige tilbud, men ikke drives som et led i kommunens forpligtigelser efter serviceloven.

Organisationens økonomiske fundament

Hovedreglen er, at hvis en organisation modtager hovedparten af sine økonomiske driftsmidler (60 - 75 %) fra det offentlige, bliver den regnet som en offentlig organisation. Støtte efter § 115 i Lov om social service eller finansiering af puljemidler fra socialministeriet medfører dog ikke, at opgaverne bliver omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

 

Love der omtaler tavshedspligt

Hvis organisationen er omfattet af forvaltningslovens regler, er der flere love, som den skal kende til:

Forvaltningslovens §§ 27, 28, 29, 30 og 31

• § 27 handler om tavshedspligt

• § 28 handler om at videregive oplysninger og samtykke hertil

• § 29 handler om at indhente oplysninger fra andre forvaltningsafdelinger

• § 30 handler om oplysninger, som er indhentet i statistisk øjemed.

• § 31 handler om at videregive oplysninger

 

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(§ 43 stk. 2 + 3)

• Stk. 2 - Når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres

• Stk. 3 - Ved opgavevaretagelsen, jf. stk. 2, er videregivelse og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner omfattet af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32. Dette gælder også for selvejende institutioner, der efter aftale udfører en opgave for en kommune eller en amtskommune

 

Lov om social service §§ 35 stk. 2 og 36 samt § 115 stk. 1,2 og 3

• § 35 stk. 2 handler om oplysningspligt for andre grupper end offentlige ansatte.

• § 35 stk.3 handler om, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for støtte.

• § 36 handler om, at den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

 

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven)

• § 1. stk. 3 beskriver at offentlighedsloven kan gælde for institutioner, foreninger m.v. som ikke henregnes til offentlig forvaltning, hvis udgifterne ved virksomheden overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler.

• § 5 stk. 1 beskriver, hvad retten til aktindsigt omfatter.

• § 14 stk. 1 beskriver forholdet mellem tavshedspligt og pligt til at meddele oplysninger.

 

Når I i organisationen har sat jer ind i ovenstående regler, er der en række temaer, som der skal tages stilling til:

Tavshedspligt

• Skal frivillige underskrive en erklæring om tavshedspligt?

• Hvordan vil I informere om reglerne for tavshedspligt, så alle er godt informeret, før de begynder som frivillige?

• Hvordan vil I sikre, at den enkelte frivillige kan tale om de problemer, han eller hun støder på, uden at bryde sin tavshedspligt? Skal I tilbyde kollegial vejledning eller supervision?

 

Oplysningspligt

• I hvilke situationer kan der blive tale om oplysningspligt i vores organisation?

• Hvem behandler disse sager?

• Har vi et arkiveringssystem, der kan imødekomme en evt. oplysningspligt?

 

Videregivelse af oplysninger

• Hvordan sikrer vi, at vi kun videregiver de oplysninger, vi har pligt til?

• Hvordan sikrer vi, at brugeren har givet samtykke til, at vi giver oplysningerne videre?

• Skal den enkelte frivillige selv afgøre, om en situation er omfattet af oplysningspligt, eller skal vi overlade dette ansvar til en bestemt person i organisationen?

• Hvordan sikrer vi, at den enkelte frivillige kender begrebet og ved, hvordan han eller hun skal håndtere det?

Aktindsigt

• Hvordan sikrer vi et relevant arkivsystem til aktindsigt?

• Hvem afgør anmodninger om aktindsigt?

 

Forespørgsler fra andre myndigheder om en person

Det kan ske, at en myndighed henvender sig til organisationen og beder om konkrete oplysninger om en af jeres brugere til deres behandling af en aktuel sag. Hvis jeres organisation er omfattet af reglerne i forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32, må I behandle deres henvendelse efter disse regler. Hvis organisationen ikke er omfattet af forvaltningsloven, bør I afvise deres anmodning og returnere den uden besvarelse. Som ved alle klare svar er der også her et "men": Hvis I ligger inde med oplysninger, der er omfattet af Lov om social service § 36, er I nemlig forpligtede til selv at give oplysningerne videre til kommunens socialforvaltning.

 

Straffeloven om tavshedspligt

Hvis du er frivillig i en organisation, der ikke er omfattet af foranstående regler, det vil sige at der er selvpålagt tavshedspligt, er der alligevel forhold, som du eller organisationen skal tage stilling til.

Straffelovens § 264 d regulerer private personers videregivelse af fortrolige oplysninger til andre og siger, at man ikke uberettiget må give meddelelser eller billeder om eller af andres private forhold videre.

Private frivillige organisationer er omfattet af denne bestemmelse og har derfor tavshedspligt med hensyn til de mange - ofte meget fortrolige - oplysninger, som frivillige får i forbindelse med arbejdet, f.eks. oplysninger om familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, eller misbrug.

 

Straffeloven om oplysningspligt

Når man arbejder som frivillig rådgiver eller lignende, kan man af og til opleve, at den, man sidder over for, fortæller om en forbrydelse vedkommende har begået eller på anden måde har kendskab til. Da kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt man er bundet af sin tavshedspligt eller er forpligtiget til at kontakte politiet. Der er to paragraffer i Straffeloven, der er regulerer en sådan situation. Det er paragrafferne 141 og 143, der handler om, at hvis det 1) kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller 2) hvis det kan forhindres at der begås justitsmord, er man forpligtet til at underrette politiet.

I alle andre situationer er man bundet af sin tavshedspligt.

 

Hvad man skal overveje om tavshedspligt

I må tage stilling til i hvilke sammenhænge, der skal være tavshedspligt i jeres organisation. Hvem er omfattet af tavshedspligt? Hvem er ansvarlig for, at de, der har tavshedspligt, kender reglerne?

I må tage stilling til, om I ønsker, at hver enkelt frivillig underskriver en erklæring om tavshedspligt med hensyn til de personlige, fortrolige oplysninger, som vedkommende kommer i besiddelse af i sin egenskab af frivillige rådgiver m.m. Frivillige er ikke ansvarlige i henhold til Forvaltningslovens bestemmelser, sådan som offentlige ansatte er, men den enkelte frivillig kan føle sig mere forpligtet til at overholde en aftale om tavshedspligt, hvis aftalen er skriftlig. Samtidig er det en god idé, at I følger den skriftelige aftale op med kurser eller undervisning i, hvad aftalen om tavshedspligt indebærer.

 

Kurser

At få frivillige til at skrive under på en tavsheds- eller fortrolighedserklæring er ikke den eneste måde at arbejde med tavshedspligt. Det kan f.eks. være en god ide jævnligt at holde kurser i tavshedspligt. Her kan frivillige (og eventuelt ansatte) få deres opmærksomhed på emnet skærpet, og de kan drøfte faldgruber, divergerende holdninger og hvordan de forvalter tavshedspligten i hverdagen.

 

Eksempler på brud på tavshedspligten

Ved et bord i en social cafe har to frivillige kollegial vejledning. De omtaler fortrolig viden, og bryder dermed tavshedspligten, da der er andre til stede i cafeen, som kan overhøre samtalen. Det samme er tilfældet, hvis man ved cafebordet i en samtale med en bruger refererer til fortrolige oplysninger, brugeren tidligere har givet en, og glemmer at andre kan høre de fortrolige oplysninger.

Et andet sted, man utilsigtet kan komme til at bryde sin tavshedspligt, er i bybussen. Man møder en frivillig kollega og fortæller, hvad der er sket i formiddag i sagen. I bybussen kan man føle sig omgivet af en beskyttende psykologisk grænse og derfor glemme, at andre kan høre samtalen, og dermed er tavshedspligten og fortroligheden brudt.

En tredje faldgruppe for brud på tavshedspligten er at bringe fortrolig viden fra et fortrolighedsrum - nemlig samtalen med brugeren - til et an-det fortrolighedsrum - nemlig ens partner. Når man kommer hjem fra sit arbejde som frivillig fortæller man sin mand, kone eller kæreste om dagens oplevelser. Man er berørt at en samtale og fortæller om denne, hvorved man kan komme til at bryde sin tavshedspligt. Verden er tit utrolig lille og pludselig har man givet en information som gør, at partneren genkender, hvem de fortrolige oplysninger vedrører.

 

Individuel præcisering

Selv om organisationen arbejder med emnet, kan det alligevel ske, at en frivillig omgås sin fortroligheds- eller tavshedspligt for lemfældigt. Hvis andre i organisationen finder ud af det, er de forpligtede til at gribe ind. Både af hensyn til det menneske, den konkrete situation går ud over, og organisationens generelle omdømme. Denne indgriben kan være en individuel præcisering af reglerne om tavshedspligt overfor den pågældende frivillige. Det kan være nødvendigt på forhånd at tale om, hvordan organisationen griber en sådan individuel præcisering an: Hvem skal tale med vedkommende og i hvilke rammer?

 

Interne regler

Det skaber åbenhed og klarhed, når en organisation på forhånd har taget stilling til, hvordan den vil håndtere brud på tavshedspligten. Det gør det lettere at gribe ind, hvis situationen opstår, og alle kender konsekvenserne. Samtidig kan det skærpe opmærksomheden på tavshedspligten at have regler herom.

Der vil opstå situationer, hvor det ikke er tilstrækkeligt som konsekvens at tale med en frivillig om et brud på tavshedspligten. Derfor bør organisationen også tage stilling til, hvordan den vil håndtere at 'fyre' en frivil-lig, fordi vedkommende har brudt tavshedspligten. Organisationens værdier og menneskesyn bør indebære, at den behandler både den frivillige og den krænkede på en ordentlig måde, og at begge parter får mulighed for at tale situationen igennem.

 

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til denne pjece, eller ønsker du råd og vejledning om pjecens emne, er du velkommen til at ringe til Center for frivilligt socialt arbejde og tale med en af vores rådgivere på telefon: 66 14 60 61, du kan også sende os en e-mail med dit spørgsmål: info@frivillighed.dk

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt

Pjecen er udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde, Pantheonsgade 5, 3. sal, Postboks 158, 5100 Odense C

 

 

Foreningen kan kontaktes via Formanden eller et af de andre medlemmer af bestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bankoplysninger:

Nordea Reg. 0650 konto nr 3497-534-118

CVR. 3137 7560

Bornholmske Flygtningevenner

Multietnisk Kulturhus

Lille Madsegade 32

3700 Rønne

Telefon Gitte Grønnegaard: 20484323

Email: Gitte.bfv@gmail.com